
Book et Lokale
Lokaler til ethvert formål
Grå Sal
Grå Sal er et multifunktionsrum, der er præget af åbenhed og højt til loftet.
Rummet kan udstyres med stole og borde, men kan også ryddes helt og bruges til fysisk udfoldelse så som dans, yoga, teater mv.
Rummet har loftsvinduer, som kan mørklægges af gardiner til mere intimt brug.
Derudover kan Grå Sal også transformeres til foto-/videostudie, med neutral sort/hvid baggrund eller greenscreen.
Grå Sal er perfekt til både konferencer, events, møder, undervisning og fællesspisning/middage.
Grå Sal rummer ca.
40 personer siddende ved bord
68 personer siddende ved foredragsopstilling


Øvelokalet
Kaosambassadens øvelokale er lyst og har en kreativ atmosfære.
Øvelokalet kan, udover at være et øvelokale, også bruges til mindre møder og forsamlinger.
Rummet bærer præg af en kreativ atmosfære med lavthængende bjælker og hyggelige kroge og hjørner.
Øvelokalet rummer ca.
10 personer siddende ved bord


Dagligstuen 1. sal
Dagligstuen er hjertet af Kaosambassaden.
Det er et fællesrum, der er indrettet med et køkken, sofahjørne og fællesborde. Rummet føles hjemligt med planter, farver og masser af lys.
Dagligstuen er perfekt til fællesspisning, workshops og socialt samvær.
Dagligstuen rummer ca.
20 personer siddende ved bord


Blå Rum
Blå Rum er Kaosambassadens kreative kunstlokale.
Her sidder man i varme og hyggelige omgivelser med farver og kunst på væggene.
Rummet indeholder desuden en lille scene, der er fin til små intimkoncerter eller anden optræden.
Blå Rum er perfekt til mindre events og workshops.
Blå Rum rummer ca.
20 personer


Medierummet
Medierummet er et af Kaosambassadens mere aflukkede lokaler - ideelt til fordybelse og projektarbejde. Rummet er indrettet med et 8-mands bord, perfekt til møder med en mindre forsamling og workshops i professionelle omgivelser.
Medierummet rummer ca.
8 personer
Lydstudiet
Lydstudiet er, som navnet indikerer, rummet for nyskabelse af alt til øregangen.
I omgivelser, der bærer præg af professionalisme og kreativitet, kan du finde alt det udstyr, der skal bruges til at skabe musik fra bunden, lave podcastoptagelser og meget mere.
Lydstudiet rummer ca.
5-8 personer

