Valg af forældrerepræsentanter
Valg af forældrerepræsentanter til Randers Ungdomsskoles bestyrelse.
Vi skal til at afvikle valg af forældrerepræsentanter til Randers Ungdomsskoles bestyrelse. Forældrerepræsentanterne er valgt for en 2-årig periode.
Du kan læse vedtægterne for Randers Ungdomsskole her:
Vedtægterne siger(uddrag):
Kapitel 2. Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning
1. Randers Ungdomsskoles bestyrelse består af 11 medlemmer:
a) 1 medlem udpeget af Randers Kommunalbestyrelse.
b) 2 medlemmer valgt efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter (Erhverv Randers og LO).
c) 3 medlemmer valgt af og blandt forældrene til unge i ungdomsskolen.
d) 3 repræsentanter for lærere og øvrige medarbejdere valgt af og blandt ungdomsskolens medarbejdere. 1 fra hvert kerneområde.
e) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
For hvert medlem vælges tillige en personlig stedfortræder.
Vedrørende forældrerepræsentantvalg:
Alle forældre kan stemme på alle kandidater. Hver forælder har én stemme. De tre forældre der opnår flest stemmer, er valgt. Tre stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Forældrerepræsentanterne vælges for en 2-årig periode.
Opstilling af kandidater:
For at være valgbar til Randers Ungdomsskoles bestyrelse som forælder, skal du have barn/børn inden for målgruppen på 13-17 år med adresse i Randers Kommune, og du må ikke være i et ansættelsesforhold i Randers Ungdomsskole. Er du interesseret i at stille op til bestyrelsesvalget, så kan du i perioden 23.2 – 27.2.2026, tilkendegive dit kandidatur ved at sende en mail til:
Valghandling:
Det videre forløb vedrørende valghandling meldes ud i uge 10.
Har du spørgsmål, så ring på 89154600.
