SSP & Forebyggelse – Tidlig indsats

SSP står for samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. Det er etableret i alle danske kommuner for at forebygge kriminalitet.

Målgruppen Vores primære målgruppe er børn og unge fra skolealderen (6 år) og op til 25 år.

• SSP+: Unge mellem 18-25 år indgår i SSP+-samarbejdet.
• Pårørende: Forældre og søskende kan også inddrages i en indsats.

SSP er ikke en institution eller enkeltpersoner, der "rykker ud". Det er et tværfagligt netværk, der sikrer, at vi løser problemer på tværs af fagligheder. I Randers Kommune hører samarbejdet under Børn og Skole, og koordineres via Randers Ungdomsskole.

Samarbejdet involverer også Jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligselskaber, idrætsforeninger m.fl.

For at sikre den bedste forebyggelse arbejder SSP-samarbejdet på tre niveauer. Det sikrer, at vi både griber ind her og nu, men også arbejder langsigtet.

1. Det proaktive område (Trivsel og tryghed)Her arbejder vi med at opbygge trivsel og tryghed i skoler, klubber og boligområder. Målet er at forhindre, at kriminalitet overhovedet opstår. Det handler om at sikre gode vilkår og modstandskraft hos børn og unge, f.eks. via fritidsaktiviteter og oplysning.
2. Det reaktive område (Enkeltsager og opfølgning)Her griber vi ind, når skaden er sket, eller risikoen er høj. Vi forebygger tilbagefald til ny kriminalitet ved at udarbejde handleplaner for den enkelte unge i samarbejde med relevante myndigheder. Indsatsen er bygget op om et enkeltsagskoncept.
3. Det operative område (Sikkerhedsnet)Dette er en indsats for de børn og unge, der falder uden for de etablerede tilbud. Det kan være kriminalitetstruede unge, som mangler tilknytning til et fællesskab. Her arbejder vi pædagogisk og opsøgende.

Når du sender en bekymring via vores selvbetjeningsløsning, aktiverer du SSP-platformen. Det fungerer således:

1. Modtagelse: SSP-sekretariatet modtager henvendelsen.
2. Vurdering: Vi foretager en registrering og en første vurdering. Er det en SSP-sag, eller skal den håndteres et andet sted?
3. Handling: Hvis det er en SSP-sag, udarbejdes et sagsoplæg (forundersøgelse jf. §115). Herefter koordinerer vi indsatsen via møder med relevante fagpersoner, myndigheder eller ledere, afhængigt af sagens alvor.

Formålet er at sikre, at ingen falder mellem to stole, og at ansvarsfordelingen mellem skole, kommune og politi er helt klar.

Udover at håndtere konkrete bekymringer, arbejder vi hver dag på at klæde kommunens fagpersoner, forældre og unge på til at forebygge kriminalitet.

• Undervisning og oplæg: SSP-konsulenten understøtter undervisning og kurser for både medarbejdere, børn og unge, så de kender tegnene på risikoadfærd.
• Rådgivning: Vi oplyser og rådgiver børn, unge og forældre om kriminalitetsfremmende forhold og handlemuligheder.
• Koordinering med politi og gadeplan: SSP-konsulenten fungerer som bindeled mellem kommune og Østjyllands Politi. Vi har også løbende kontakt til det opsøgende gadeplansarbejde for at sikre en fælles indsats, hvor de unge færdes.
• Lokalt netværk: Vi sikrer, at fagpersoner på skoler og i forvaltninger er klædt på til at samarbejde på tværs, så vi fanger problemerne i opløbet.

Hvad er SSP Randers?

SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Samarbejdet er etableret i alle danske kommuner.

I Randers Kommune hører SSP-samarbejdet forvaltningsmæssigt under Børn og Skole, og ledelsen og koordinationen heraf sker via Randers Ungdomsskole.

SSP-samarbejdet udgør krumtappen i det lokale udførende kriminalpræventive arbejde i forhold til børn og unge, og målsætningen er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag, og som kan forebygge, at børn og unge begår kriminalitet.

Skolen, de sociale myndigheder og politiet er de tre centrale aktører i netværket, men eftersom samarbejdsfladerne er blevet udvidet, så er Jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligselskaber, idrætsorganisationer, ungdomsuddannelser, kriminalforsorgen m.fl. også aktører i netværket. SSP-netværket bidrager på den måde til at kunne handle tværsektorielt, sammenhængende, helhedsorienteret samt vidensbaseret i den kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge.

SSP er således ikke en institution eller enkelt personer, som rykker ud, hvor der er problemer, men et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem forskellige repræsentanter, der søger muligheder for at forebygge og løse problemer på tværs af fagligheder og ressourcer.

SSP-samarbejdet giver mulighed for tidligt at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår, så der kan gøres en indsats for at hindre, at de unge kommer ud i en kriminel løbebane. SSP-samarbejdet er et velegnet forum til at afklare, hvilke muligheder der er for at arbejde forebyggende hos hver af de involverede myndigheder. SSP-samarbejdet kan f.eks. gennem projekter være med til at modvirke, at der opstår uhensigtsmæssige grupperinger af unge med kriminel adfærd.

SSP-samarbejdets kriminalitetsforebyggende indsatser har betydning i forhold til begrænsningen af ungdomskriminalitet, da det:

• styrker samarbejdet omkring indsatsen
• sikrer en øget koordination mellem fagpersoner
• tydeliggør ansvarsfordelingen mellem aktører
• sikrer at der bliver reageret hurtigt, når børn og unge bliver/er kriminalitetstruede

Forebyggelse af kriminalitet må ses i en bred og kompleks sammenhæng. For så vidt handler det om at undgå kriminalitet og om at have et godt liv. Mange faktorer kan fremme et sådant liv. Derfor foregår der også megen forebyggelse, som ikke bevidst eller entydigt er tilrettelagt efter dette specifikke mål, f.eks. i foreningslivet, i familielivet og i institutioner.

SSP-samarbejdet omfatter alle niveauer i det forebyggende arbejde:

• De opbyggende initiativer rettet mod at sikre trivsel, opbygge modstandskraft samt gode og trygge vilkår for alle i samfundet. Opbyggende initiativer kan f.eks. være at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i strukturerede fritidsaktiviteter eller det kan være vidensopbygning hos fagprofessionelle, der arbejder med udsatte borgere.
• De forebyggende indsatser rettet mod at forebygge problem- og risikoadfærd blandt individer eller grupper. Det kan f.eks. være indsatser målrettet utryghedsskabende ungegrupper, indsatser i forhold til, at mindske skolefravær eller misbrug, social pejling i skoleklasser mv. og
• De kriminalitetsforebyggende indsatser rettet mod at sætte ind over for førstegangskriminalitet og forebygge tilbagefald til kriminalitet. Det kan f.eks. være bekymringssamtaler, SSP+, indsatser ved udslusning fra fængsel og institutioner, exit, genoprettende indsatser mv.

Fokus vil som oftest være på bekymrende-, risiko- og problemskabende adfærd, og der kan etableres indgribende indsatser overfor grupper af børn og unge samt enkeltindivider. Det primære fokus er dog på forebyggelse af kriminalitet bredt set - og sekundært relateret risikoadfærd, som f.eks. brug af rusmidler.

Forebyggelse defineres her i forhold til ungdomskriminalitet som forebyggende tiltag, der generelt er rettet mod at hindre en uønsket, hændelse eller problem. Det vil sige, at den forebyggende indsats helst skal foregå så tidligt som muligt – enten proaktivt, hvor vi ønsker at fremme en anden adfærd, eller forstået som fra det øjeblik vi bliver opmærksomme på en problemstilling, som vi kan handle reaktivt på i SSP-samarbejdet.

Forebyggelse af såvel kriminalitet, misbrug som andre udviklingstruende adfærdsformer blandt børn og unge afhænger bl.a. af et godt samarbejde mellem forældre og institutionsmedarbejdere/lærere og af et godt samarbejde mellem borgere og det lokale politi.

• SSP og Forebyggelse oplyser og rådgiver børn, unge og forældre om kriminalitetsfremmende forhold og handlemuligheder, så risikoadfærd og kriminalitet begrænses.
• SSP-konsulenten fungerer som Randers Kommunes koordinator i forebyggelsen af risiko - og kriminalitet i et tæt samarbejde med Østjyllands Politi.
• SSP-konsulenten kan understøtte undervisnings - og kursusaktiviteter for såvel medarbejdere som børn og unge.
• SSP-konsulenten er i fortløbende kontakt med bl.a. det opsøgende gadeplansarbejde i Randers kommune med henblik på en koordineret og målrettet indsats på det primære og sekundære forebyggende arbejde i kommunen.

SSP-samarbejdet skal have fokus på og medvirke til at udvikle forhold, der understøtter forebyggelsen af risikoadfærd hos børn og unge som kan føre til kriminalitet.

Derfor samarbejdes der i SSP om tiltag, indsatser og handlinger, som spiller og virker ind på nedenstående tre områder:

• Det proaktive område (opbygning af tryghed og trivsel)

Her koordineres, udvikles og understøttes tiltag, som medvirker til at forebygge kriminalitet på længere sigt. Fokus er på opbygning af trivsel, samt tryghed, i skoler, klubber, i boligområder mv., og blandt borgerne generelt. På den måde arbejdes der med at sikre at borgere, fællesskaber og lokalmiljøer ikke bliver påvirket negativt af uhensigtsmæssige lokale eller globale strømninger og trusler.

 

• Det reaktive område (enkeltsager, forebyggelse af tilbagefald)

Her forebygges gentagen kriminalitet og tilbagefald til ny kriminalitet ved, i samarbejde med andre myndigheder, at afklare den enkeltes behov, udarbejde kriminalitetsforebyggende handleplaner, og føre tilsyn med de tiltag, der er sat i gang.

Arbejdsgangen er bygget op om et enkeltsagskoncept, som er inddelt i fire niveauer, afhængig af sagens art og alvor.

 

• Det operative område (pædagogisk støtte, beredskab)

Her arbejdes der på at skabe sikkerhedsnet i forhold til kriminalitetstruede børn og unge, som falder udenfor de etablerede kommunale eller foreningsmæssige tilbud, eller som på anden vis mangler en god tilknytning til et gensidigt forpligtende og udviklende fællesskab.

 

Daglig forebyggende arbejde

De forskellige aktører i SSP-samarbejdet i Randers kommune skal sammen og hver for sig arbejde på at sikre det nødvendige, lokale overblik for bedst muligt at kunne vurdere handlemuligheder i forhold til børn og unges vilkår og for indsats over for de problemstillinger, som kan vise sig af kriminalitetsfremmende art. Desuden skal der sikres et fælles overblik over aktuelle indsatser, arbejdsformer og betingelser med henblik på mulig og hensigtsmæssig koordinering af initiativer og projekter.

Da der med SSP-samarbejdet er tale om et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, så er der mange fagpersoner i Randers kommune, som dagligt arbejder mere eller mindre med kriminalitetsforebyggelse indenfor et af de tre ovenstående områder på deres respektive arbejdsplads.

Flere steder har man udpeget SSP-medarbejdere/kontaktpersoner til at indgå i de organisatoriske dele af SSP-organisationen og/eller de møder som udspringer heraf.

I praksis betyder det, at der er et netværk som arbejder forebyggende indenfor de tre nævnte områder omkring børn og unge i kommunen.

Det forebyggende arbejde kan dog også finde sted internt og som en del af den daglige praksis i en forvaltning, en skole o. lign. - eller ske i et samarbejde med andre f.eks. ml. skole og forvaltning.

F.eks. kan en skole opleve nogle udfordringer omkring nogle elever på skolen og invitere kommunens opsøgende gadeplansarbejde til samarbejde omkring en fælles indsats. Men dette er nødvendigvis ikke en SSP-indsats, men en fælles forebyggende proaktiv indsats udenom det formaliserede SSP-samarbejde.

Aktivering af SSP-samarbejdet

Hvis man ønsker at løfte en sag eller problemstilling ind i SSP-samarbejdet, så skal det via blanketten for tidlig SSP-bekymring.

SSP-bekymring er en kontaktplatform omkring proceduren for, hvornår der tale om en SSP-sag og aktivering af det formaliserede SSP-samarbejde i kommunen (SSP-platformen).

SSP-bekymring skal blandt andet:

• Skabe tydelighed i forhold til, hvornår SSP-platformen er informeret og involveret.
• Sikre at procedurer overholdes, og at indsatser bliver målrettede.
• Sikre at en proaktiv indsats sker på baggrund af en klart defineret opgave.

 

Procesflow: Sådan bliver en bekymring til en SSP-sag

Trin 1: Tidlig SSP-bekymring (Indgang)

Henvendelse via mail, telefon eller fysisk fremmøde fra borgere, institutioner og andre sektorer vedrørende uønsket adfærd og oplevelser.

Trin 2: SSP-sekretariatets vurdering

SSP-sekretariatet håndterer henvendelsen.

1. Håndtering og vurdering: Sekretariatet registrerer og foretager en første vurdering. Henvendelsen lukkes ned, eller den vurderes som en SSP-sag.
2. Sagsoplæg: Er det en SSP-sag, udarbejdes et sagsoplæg via en forundersøgelse jf. Retsplejelovens § 115, som dækker en af følgende indsatser:
• Proaktiv indsats
• Reaktiv indsats
• Operativ indsats

Trin 3: Aktivering af SSP-samarbejdsplatformen

SSP-platformen kan kun aktiveres via SSP-sekretariatet og er organiseret i 3 niveauer for møder:

1. Koordinationsmøde: Mellem institutioner og relevante medarbejdere.
2. Sagsmøde: Mellem relevante myndigheder.
3. Operativt gruppemøde: Mellem ledere og/eller ressourcepersoner, hvor ansvar og roller afklares.